28. oktober 2012

Jeg elsker søndage..

Hej derude.
Så blev det søndag, og selvom man skal tidligt op imorgen, og man skal i skole eller på arbejde, så har jeg bare elsket søndage, lige siden jeg faktisk startede på efterskolen. Nogle ville sige at jeg må have slået hovedet, eller at jeg bare er splintrende sindsyg for at kunne sige sådan, men helt ærligt, så er søndage blevet en af mine yndlings dage. Det er det netop fordi at jeg skal tilbage på efterskolen, og se alle sammen igen. Selvom en weekend kun varer fra fredag eftermiddag til søndag aften, altså 2½ dag, så føles det bare som rigtig lang tid når man ikke er sammen med dem man plejer at se til hverdag.

Den her søndag er heller ikke bare en helt almindelig søndag. I dag har vi nemlig sat urene en time tilbage, og det vil sige at vi faktisk får en hel time ekstra til at sove i, hvis man altså tænker den vej. Man kan også sige at vi har fået en time ekstra til hverdag. Men i bund og grund, så er dagene fra nu af og indtil sommertid, blevet længere. - dejligt !

Jeg ser utrolig meget frem til i aften, og indtil da skal jeg pakke taskerne igen, så jeg er klar til nogle nye aktive uger på efterskolen.

I må have en dejlig søndag.
Kys !

26. oktober 2012

En lang opdatering.

Kære søde læsere her på min blog.
Der er gået rigtig rigtig lang tid siden jeg har skrevet til jer, og det beklager jeg virkelig. Jeg har bare haft alt for travlt med at finde plads og komme rigtigt ind på alle derfra, og det har som sagt taget meget af tiden. Når man går på efterskole, så har man ikke så meget tid til at være på nettet "for sjov". Der er selvfølgelig nogle fritimer og en stilletime, men der laver man også en masse andre ting. Så derfor har jeg ikke haft tid og overskud til at blogge i noget tid.

Hvor skal jeg starte... jeg har besluttet mig at lave enten ét eller flere indlæg, som beskriver lidt om hvad jeg har foretaget mig på efterskolen.. men siden det er så længe siden jeg har blogget, så ved jeg ikke hvor jeg skal begynde..Okay, vi tager det fra en ende af..

Kæresten;
For ca. 6 uger siden blev jeg kærester med en dreng fra min efterskole. Vi havde kendt hinanden en måneds tid, hvor vi havde snakket en del, grint en masse sammen, fjollet, og flirtet. Det hele startede egentlig på vores introtur, på en af de sidste aftener ved lejrbålet. Efter at vi havde gået rundt sammen til et orienteringsløb, og holdt lidt i hånden, så sad vi altså så ved det der lejrbål, og der var bare et eller andet, lige fra starten. han havde udseendet, personligheden og charmen med sig, så hvorfor ikke falde for ham...?
Jo altså, jeg kunne ikke finde et argument på ovenstående spørgsmål, og han virkede som om at de her "følelser" var gensidige. Vi havde ikke kysset eller lavet noget andet end og kramme og holde lidt i hånden, men jeg tror at vi begge to havde lidt kriller i maven efter den aften.

Efter nogle uger, hvor vi så havde flirtet endnu mere både fra min og hans egen side, og vi havde lagt mere og mere op til at der skulle ske noget, så fik vi "endelig" kysset, og der fik vi ligesom afklaret hvor vi var på vej hen. På vores skole er der en lidt sjov tradition, hvor man skal ringe med en klokke (offentligt til frokost..) og "spørge kontaktlæren/gruppen om lov" før man sådan "rigtigt" må kysse med hinanden. Hvis man så bliver "godkendt" (hvilket sker, i de aller fleste tilfælde..) så kommer man op og hænge på vores såkaldte "kysse/kæreste-træ" som er malet på en af væggene i spisesalen. Det samme skal ske hvis man så gerne vil være kærester.

Anyway, så gik der lidt tid hvor vi ligesom fik lært hinanden endnu bedre at kende, og vi kyssede og flirtede stadig rigtig meget. Folk på skolen blev mere og mere opsatte på at vi skulle blive et par, og endda så meget at de kom med forskellige kommentare til os så som; "hvornår ringer klokken?!", "bliv nu kærester man!" og sådan en som "skal i ikke snart få det overstået, og blive kærester?!" hørte vi også meget til.

Da den første måned var gået og vi havde hørt på folks sjove og meget indbydende kommentareri et stykke tid, fik Jacob så spurgt mig om jeg ville være hans kæreste. Og i kender jo godt svaret, men jeg sagde selvfølgelig ja til ham, og dagen efter skulle "vi" så ringe med klokken.. det var jo slet ikke akavet.... ;)

Så nu er der snart gået 2 måneder hvor vi har været sammen, og selvom vi er i nærheden af hinanden og ser hinanden hver eneste dag, flere gange om dagen, så har jeg det i hvertfald som om jeg stadig er nyforelsket i ham.. Det kunne ikke gå meget bedre med den del af mit liv.

Det var en lidt lang forklaring om Jacob. Der kommer helt sikkert flere indlæg, det lover jeg!!!
kys!