Hej derude.
I dag føler jeg lidt for at skrive ned hvordan jeg har det, og hvad jeg efterhånden synes jeg får ud af og være væk hjemmefra, på efterskole med en hel masse nye venner. Jeg føler selv at jeg virkelig har fundet ud af nogle ting som jeg ikke rigtig var klar over før.
Før i tiden, inden jeg startede på efterskole, var jeg en pige som fandt sig i ret mange ting. Jeg har været igennem en del, som for eksempel en omgang mobning fra andre tøser som jeg var tvunget til at affinde mig med. De var ikke nogle som man umiddelbart gik imod, og det accepterede jeg på en måde bare, fordi jeg var for svag til at stå imod.
Jeg vil ikke sige at jeg var et mobbeoffer, og jeg vil ikke bruge det som en undskyldning så i får medlidenhed med mig, men det er nok en af de ting, hvor jeg nu kan se at det har hjulpet med til at blive en stærkere person.
Jeg har ønsket at komme på efterskole siden jeg gik i 7 klasse. Dels fordi jeg var rigtig træt af min daværende skole/klasse, og dels fordi jeg bare gerne ville væk fra byen, skolen, menneskerne, lærerne, og alt hvad der nu ellers var på det tidspunkt.
Mit mål var fra det tidspunkt, og indtil 9. klasse, at jeg bare skulle gennemføre de eksaminer, og de fag som jeg havde, og så vende den anden kind til alle. Og jeg mener faktisk næsten alle, for jeg havde ikke rigtig nogen som jeg noget tæt venskab til, og alt skulle bare overstås.
Da jeg så skulle på efterskole, kunne jeg ikke vente med at starte på en frisk.
Efterhånden som jeg nu har gået her på VIE i ca. et halvt år, så har jeg fundet ud af nogle ting om mig selv. En ting som faktisk har ramt mig og som har åbnet mine øjne lidt, har været at jeg af automatik har søgt hen til drenge for at være sammen med dem. Jeg mener ikke at jeg går og leger med drenges følelser og sådan, men jeg vil hellere tilbringe tid med mine "drengevenner" fordi det efterhånden er gået op for mig hvor nemt det er. Der er mindre ting som man skal tænke over. Jeg kan mere være mig selv, når jeg er hos drengene, og det er rart. Og en surprise er også at der rent faktisk er mindre tøsefnidder. Det er vel ikke noget nyt, men jeg er lidt overrasket over at jeg først har opdaget det her på det seneste, igen fordi jeg jo bare har fundet mig i de andre pigers pis.
Med det i mente, så tror jeg at jeg vil holde fast i det, og blive ved med at søge drengevennerne. For jeg føler mig faktisk mere tilpas i deres selskab, og jeg har også taget mig selv i at grine mere og være mere glad når de er der.
Måske har dig der læser det her, på samme måde?
Kys til jer, herfra klasselokalet til en meget keeeeedelig matematiktime... xxx
Da jeg så skulle på efterskole, kunne jeg ikke vente med at starte på en frisk.
Efterhånden som jeg nu har gået her på VIE i ca. et halvt år, så har jeg fundet ud af nogle ting om mig selv. En ting som faktisk har ramt mig og som har åbnet mine øjne lidt, har været at jeg af automatik har søgt hen til drenge for at være sammen med dem. Jeg mener ikke at jeg går og leger med drenges følelser og sådan, men jeg vil hellere tilbringe tid med mine "drengevenner" fordi det efterhånden er gået op for mig hvor nemt det er. Der er mindre ting som man skal tænke over. Jeg kan mere være mig selv, når jeg er hos drengene, og det er rart. Og en surprise er også at der rent faktisk er mindre tøsefnidder. Det er vel ikke noget nyt, men jeg er lidt overrasket over at jeg først har opdaget det her på det seneste, igen fordi jeg jo bare har fundet mig i de andre pigers pis.
Med det i mente, så tror jeg at jeg vil holde fast i det, og blive ved med at søge drengevennerne. For jeg føler mig faktisk mere tilpas i deres selskab, og jeg har også taget mig selv i at grine mere og være mere glad når de er der.
Måske har dig der læser det her, på samme måde?
Kys til jer, herfra klasselokalet til en meget keeeeedelig matematiktime... xxx
