Jeg sad lige og kiggede lidt på nogle billeder fra skolen, og det løbende år vi er igang med her på VIE. Jeg faldt over et billede som virkelig sætter spor hos mig når jeg ser det.
Det er et billede som blev taget den aller første dag på efterskolen, hvor vi skulle "åbne" den nye idrætsefterskole, og sende balloner op i himlen som så ville falde til jorden et random sted, med en lille seddel i, som beskrev at det nu er officielt med den nye "Vestsjællands Idrætsefterskole".
Alle elever fik en ballon, og da der blev talt ned til 0 fra 3, slap vi alle sammen ballonerne, og stod og kiggede på at de røg til vejrs.
Når jeg kigger på det her billede, kommer jeg til at tænke på den dag hvor vi intet kendte til hinanden. Vi var alle sammen fremmede og uvidende om at det her år skulle blive det bedste nogensinde. Vi håbede på det, men anede vitterlig intet.
Et andet billede som også sætter sit spor, er også fra samme, første dag på skolen, bare om aftenen.
Det er fra vores bålplads, og alle skulle mødes til obligatorisk sang, hygge og sjov. Vi sang "jeg er en lille undulat" MED fagter, og vi sang andre fællessange for første gang.
Vi blev ligesom samlet som én stor familie, og selvom det lød mærkeligt og sige at vi har fået en "ny familie" når vi ikke kendte noget til hinanden, så giver det virkelig mening nu. Vi er en kæmpe familie. Vi er sammen om alt, og vi støtter op om hvad vi hver især gør. Vi hjælper til, vi griner med og af hinanden, og vi gør alle sammen en kæmpe indsats for at gøre hverdagen og skoleåret til en kæmpe succes.
Jeg vil aldrig nogensinde fortryde at jeg valgte VIE som mit hjem i et år. Der er hurtigt gået 4 måneder nu, og det er forfærdeligt at tænke på. Men igen, så er der stadig 6 måneder igen, og der kan ske alverdens ting på så lang tid. Jeg håber at det kun bliver bedre herfra.
- En gang VIE'er, ALTID VIE'er <3
KYS !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar