Så blev det tirsdag, og som hver anden tirsdag, startede jeg dagen med en løbetur, eller nærmere en test på de der 12 minutter. hedder det coopers-test....?
For fanden det var køligt, selvom solen stod lige ned i ansigtet. Man skal skam ikke tage fejl af at foråret kun lige er startet!
Jeg har brugt dagen på at holde fri, til dels, da der lige var den sædvanlige tirsdags-rengøring efter frokost, men efter det, har jeg hygget og været sammen med Jacob til en afveksling. Vi er jo blevet enige om at jeg skal give ham plads til at være ham selv, og så vil han komme til mig, i stedet for at jeg kommer til ham hele tiden.
Og i dag kom han selv til mig, og vi havde det rigtig hyggeligt.
Først lå vi og snakkede og pjattede som vi plejer på mit værelse, så kom Vic hjem efter løbetur, og så gik vi ned til ham hvor vi fortsatte fra der hvor vi slap. Det er rigtig rart at have den Jacob tilbage som jeg netop havde savnet. Ikke at han var forsvundet helt, men han har ændret en del på sig selv. Måske er det midlertidigt, men i hvertfald så kom han tilbage idag, for en stund, og det var dejligt.
Den har ikke rigtig stået på andet end afslapning og så lidt engelsk idag, og udover det så har vi lige haft lidt gymnastik, men det er ikke slemt.
Sidder i øjeblikket i lektiecafe, og har lavet engelsk til imorgen. Mangler at læse et dansk kunsteventyr, til imorgen, men det tager jeg senere.
- Dejlig dag, det har det været.
God aften gutter.
xx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar