Jeg startede med at blogge fordi jeg fik inspiration fra andre bloggere - bl.a. Fie Laursen<3 (Du kan se hendes blog HER :)
Efter at have kigget lidt på hvad hun skrev om, og egentlig fandt ud af hvor sej en tøs hun er, (med blikket rettet mod alt det mobberi-fis der har foregået...) ja og andres blogge også, så tænkte jeg: jeg kunne da også have min egen blog?
Og ja så startede jeg, og først så vidste jeg ikke rigtigt hvordan man gjorde og om der var nogen specifikke krav til "blogning", så jeg var også nervøs for hvad folk ville sige til mig.. Men det hele gik heldigvis ikke op i hat og briller, og jeg har faktisk også fået positivt feedback fra alle mine fem faste læsere...... det til gengæld er lidt trist..! ;-)
Det er lidt nedtur at der ikke er flere som har fået øjnene op for min blog, men den er jo i princippet også forholdsvis ny, så jeg håber at der kommer flere og flere :-)
Jeg ved ikke om i er interesserede i min sport og hvordan jeg gør og sådan, men hvis i gider så kan i læse videre her ..
Jeg startede til trampolin fordi jeg så nogen gøre det, og havde også været med oppe og prøve det, en enkelt gang. Først var jeg lidt nervøs, men jeg synes det var enormt sjovt og hoppe højt og lave tricks, så derfor sagde jeg til mine forældre at det var lige noget for mig ;-)
Så kom jeg til min aller første konkurrence og jeg følte mig virkelig god! (selvom jeg godt nu ved, at jeg bare lå i bunden af det hele :D) Anyway så hyggede jeg mig hver gang, og jeg nød også at der var nogen som gad og se på mit "talent"..
I dag er jeg så blevet så mange mange mange gange bedre, og har lært nogen ting både fysisk og også psykisk. Fysisk er jeg selvfølgelig blevet mere smidig, har bedre balance, har fået muskler som jeg ikke ville have haft uden trampolin ;-), og så er der jo også noget socialt inde over det - og det er jo bare at jeg har udvidet mit sociale netværk, med nogen personer som jeg er rigtig glad for at jeg kender <3
Psykisk har jeg lært at man skal kæmpe for at blive bedre. Nogle gange da jeg var lille, troede jeg jo bare at det hele ville komme af sig selv, og hvis jeg bare blev ved med at hoppe, så blev jeg kanon dygtig... Men nej det gjorde jeg ikke, og jeg fandt hurtigt ud af at det ikke bare kommer bragende ned i bøtten på en, men at man virkelig skal lægge noget i det hvis man vil opnå og blive til noget stort eller godt.
Jeg var også på et tidspunkt meget nervøs for og gå til træning. Det var ikke fordi jeg var bange for skader eller at få et dårligt træningspass, men det var faktisk fordi jeg var lidt "bange" for min træner. I ved måske godt at trænere nogle gange kan være lidt stride eller lidt hårde, og ja det var min også. Jeg var bange for at hun ville skælde ud, eller råbe af mig fordi jeg ikke gjorde mit bedste. Jeg var "bange" fordi jeg godt lidt vidste hvordan hun kunne være hvis hun havde haft en lidt dårlig dag - eller hvis hun bare var irriteret, så fik man skideballer.. Jeg var ikke ene om det her, for min bedsteveninde har også været rigtig "bange". Det var så slemt at hun til hver træning, gik ud på toilettet og græd, hvis hun fik skæld ud af træneren..
Og det er jo ikke sundt! Det er jo ikke fordi min træner er dårlig til det hun gør, tværtimod så er hun rigtig klog og dygtig på det område. Men man bliver jo indebrændt på en eller anden måde. Man ender jo med at stoppe, fordi man er unødvendigt "bange" for et andet menneske, som bare prøver på at gøre os bedre... Vi vidste godt at det var lidt dumt at græde af den grund, og heldigvis er vi også blevet en del klogere. Nogen gange skal man også bare skide dem et stykke, og så gøre det så godt man nu kan, hvis i forstår mig.. ;-)
Det var lidt om dengang jeg var "lille", der kommer måske lidt mere om "nu" på et andet tidspunkt :-)
Knus og kram fra mig - og hav en skøn weekend ! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar